top of page

Vild med historisk dans, det er sjovt

Underholdning, læring eller teambuilding

Du bliver vild med historisk dans i denne levende og underholdende aktivitet, hvor dansetrinene blandes med underholdende fortællinger og sjove anekdoter fra dansen på de bonede gulve i de gode gamle dage.


I vil blive udfordret på den sjove måde, når de veloplagte og danseglade entertainere fra SkuespilsKompagniet, Yvonne Andersen og Erik Lysbjerg, lader jer prøve kræfter med en stilfuld renæssance dans fra starten af 1600-tallet. I lærer også at føre jer frem med stil og elegance, som i de gode gamle dage, måske endda med lidt velopdragen galanteri.


Få et godt grin sammen med jeres venner eller kollegaer!


Vi fortæller også om nogle af de uskrevne regler ved brugen af viften, som datidens SMS'er. Det giver gode grin, samtidig med at I også oplever en smuk østrigsk Ländler fra starten af 1800-tallet, der nok er mest kendt fra musicalen "Sound of Music". 


Vild med historisk dans kan være et underholdende indslag i enhver fest, når gæsterne skal rystes sammen, f.eks. til en julefrokost, en firmafest eller et bryllup. 

Vild med historisk dans kan også være en sjov teambuilding aktivitet, hvor alle kan være med.

Vild med historisk dans er et godt bud på et anderledes og underholdende læringstilbud på en skole, eller et museum. 


Du skal være forberedt på at more dig, og måske få lidt sved på panden.


Dans med historien kan for eksempel også kombineres med aktiviteterne Vifteworkshop og Fægtning for sjov og alvor eller måske Klingevals


Varighed:  45 min. - 1 time.

Sprog: Dansk, engelsk og tysk.

Deltager antal: max. 30 pr. hold




 

SkuespilsKompagniet

Rohdenvej 1

7140 Stouby

 

Tlf. 30 40 67 32              CVR nr. 25 18 55 01

bottom of page